Tak til borgerne, byen og bladet
- om møderækken Mellem afvikling og udvikling.
Sådan forløb møderne
Bygningskultur Fredericia (BF) afholdt i samarbejde med Fredericia Dagblad (FD) en møderække om Kemiragrunden i Kongensgade 111. Formålet med disse møder var at skabe nogle realistiske rammer for den kommende udvikling omkring Gammel Havn, heraf titlen: Mellem afvikling (- af den belastende industri) og Udvikling (- udviklingen af et nyt byområde)
Første møde blev indledt af Henning Bøgh på vegne af BF, og blev en dialog mellem fortidens Fredericia og nutidens borgere. Her fortalte museumschef Bodil Schelde historien om en volddækket Sønderstrand, en idyllisk Havnemølle og en fredfuld lysthave – den gamle Karoline Lund – der blev forvandlet til et område med kulgårde, salt- og sæbesyderier og kemisk industri. Den kemiske industri spredte sig under forskellige navne, om end fredericianerne blev ved med at kalde den “Syren”. Med “Syren” som udgangspunkt kunne tekniks direktør Erik Jespersen komme ind på de miljømæssige aspekter. Den efterfølgende debat, med redaktør Marianne Husted FD, som ordstyrer viste med at tydelighed, at fredericianerne interesserer sig for deres by.
Andet møde blev politikernes aften. Det var de tunge drenge der var kørt i stilling borgmester Uffe Stener (S), viceborgmester, formand for teknisk udvalg Peder Hvejsel (V) og byrådsmedlem Mads Lund (I). Jacob R. Jacobsen fra BF bød velkommen til mødet. Politikerne fortalte om deres visioner, og dermed blev aftenen en dialog mellem nutidens borgere og fremtidens Fredericia. Som man kunne forvente, fik Marianne Husted FD en hård opgave som ordstyrer, da debatten ind imellem også blev både hård og partipolitisk, men at borgerne engagerer sig i udviklingen, kan der ikke være tvivl om.
Tredje og sidste møde indledtes med en kop kaffe i Kemiras gamle kantine. Her bød BFs formand Bent Hammeken velkommen. Aftenens indleder projektchef Jesper Kjærgaard fra Fredericia C, viste først Fredericia C-filmen, og tog derefter deltagerne med rundt om Kemiragrunden tilbage til mødelokalet i Kongensgade. Trådene fra de tidligere møder blev taget op ynder kyndigt ordførerskal af erhvervsredaktør Christian Ingemann FD.
Hvad kom der ud af møderne
Allerede fra første møde stod det klart at borgerne ville noget med Kemiragrunden. Godt nok tager det mange år før området er fuldt udbygget, men fredericianerne vil have adgang til havnen og grunden allerede i år.
Man ønskede området beplantet, gerne med brede stier der markerer det gamle vejnet. Hvor der skal bygges kan der være plæner, eller plantes pil og poppel. Netop pil og poppel vokser hurtigt så der skabes læ, men de har også evnen til at suge forurening op af undergrunden. Nogle foreslog plakatstandere eller planceudstilling, hvor borgerne kan følge planerne – og herfra til vægavis er der ikke langt. Et kæmpe Sankt Hansbål allerede i år, for at fejre at borgerne har fået grunden tilbage, blev der også foreslået.
Mange have gode bud på hvad der skal ske “i mellemtiden”: Bycamping for autocampere, byggelegeplads, anlæggelse af grill-område og afholdelse af loppemarked for private. Eller hvad med lystfiskerpavillon, energilegeplads i samarbejde med DONG, gratis togforbindelse mellem Madsbyparken (Banegården) og Fredericia C.
Hvorfor ikke udnytte Svovlsyrekaj til krydstogtsskibe blev der spurgt. Det giver penge til havnen, og omsætning til byens forretninger. Fredericia kunne godt klare 4 anløb om ugen – og der sejles faktisk fra marts til og med oktober. Sig ikke at fredericianerne mangler ideer.
Også fremtiden kom med
Mange borgere ønskede at fremtidens byggeri på havnen bliver grønt. Ikke blot i form af energirigtigt byggeri, men at der kommer mange grønne områder. Alle ønskede et relativt lavt byggeri – Fredericia er ikke til højhuse på havnen. Borgerne ønskede også et blandet byggeri, hvor “almindelige mennesker” får råd til at bo.
Et gennemgående ønske var kanaler. Alt lige fra en enkelt kanal op langs Oldenborggade til gennemførelse af Frederik d. III.s kanaler blev foreslået. Kanaler både til sejlerfolket og til almindelig glæde for byens indbyggere. Godt nok er kanaler dyre at grave og vedligeholde, men de kunne give den nye bydel karakter.
Tak til borgerne, byen og bladet
Tilbage til overskriften. BF skylder borgerne en stor tak for den opbakning vi fik. Der kom i gennemsnit 75 deltagere til hvert møde, og spørgelysten fejlede ikke noget. Tak til byen, hvor det er muligt for ganske få kroner at få stillet mødelokaler til rådighed, og hvor politikerne beredvilligt stiller op, hvor en museumsinspektør, en teknikdirektør og en projektleder kommer når man kalder. Tak til bladet – Det er Fredericia Dagblad, der uden tøven sagde ja til samarbejdet. De stillede med professionelle ordstyrere, og bragte referater fra møderne.
De som ikke tog ordet i møderne kan stadig være med. Skriv et indlæg her på vores hjemmeside, her kommer alle til orde.
Et forsøg på en konklusion
Hvis der kan drages én konklusion ud af denne møderække så må det være; at fredericianerne ønsker liv på havnen. Uanset hvilken retning drøftelserne tog, så var kravet om liv det tilbagevendende tema. Det gik igen i ideerne om de grønne områder, det var drivkraften i ønskerne om blandet byggeri, om kollegier, om plejehjem om luksusboliger og om alment byggeri. Det var også derfor ønsket om bopælspligt gik igen. I al planlægning de senere år har kodeordene været café og kultur. Smarte arkitektord når “varen skal sælges”. Fredericia har fået et nyt begreb som politikere og planlæggere skal leve op til: Vi vil have liv på havnen.
