Foreningen har tidlige, den 07.07.2009, indsendt et høringssvar vedrørende kommuneplan for Fredericia 2009-2021.

Det i vort svar anførte er stadig aktuelt hvorfor en kopi vedlægges denne henvendelse. Den givne tid for besvarelse af denne indkaldelse er meget kort – 14 dage, fra annonceringen den7.12og til 21.12! – op til Jul. Besvarelsen og formuleringen bliver præget heraf og det har ikke været muligt på den korte tid at få hele baglandet med. Men vi er til enhver tid interesseret i at indgå i en dialog for uddybning af de her anførte synspunkter og forslag.

Her så lidt til overvejelse og inspiration:

• Vi mener det er meget væsentligt at fastholde en proportionsmæssig sammenhæng mellem den ny bydel og den gamle!

Som tidligere nævnt fastholde, at bebyggelser skal være i den menneskelige målestok. Holdes i 3 – 3½ etager.  Det kan anbefales at læne sig op ad Jan Gehl´s bog: ”Byer for Mennesker”

Rekreative fodgængerområder fri for biltrafik:  Vi har i den første plan for Fredericia C foreslået at den ny bydel friholdes for biltrafik.  Dette ved at biltrafik og parkering placeres i et underliggende plan. Set i relation til bebyggelsesgraden for Fredericia C bliver trafik- og parkeringsbehovet stort og kan totalt ødelægge miljøet.

• Der bør planlægges en radikal løsning.  En hjælp kunne måske være at parkering tillige placeres i et udhulet voldanlæg mod Shell terminalen

Men:  Planlægning af Fredericia C bør også tage hensyn til at terminalen formentlig har en meget kortere levetid end byen forhåbentlig får.  Terminalområdet  bør derfor indgå i planlægningen for hele områdets fremtid.

Byrummene bør planlægges omhyggeligt. J.B.Nielsens Plads er et eksempel på et byrum der mere adskiller end samler.  Det indbyder ikke til ophold. Charlotte Amalie, den smukke gamle danske by i Vestindien er et godt planlægningseksempel: Den har samme byplanstruktur som Fredericia – og gadenavne.  Her er man ikke faldet for fristelsen at bygge højt langs vandet. Efter argumentationen i  den fremlagte kommuneplan for Fredericia skulle der ellers i Charlotte Amalie ligge højhuse på mindst 30- 40 etager langs kysten. ( Byen er placeret med en omliggende bjergskråning – en maxistørrelse af FredericiaVold.)

Trafikløsning:  For at løse den kollektive trafik og mindske bil- og parkeringsbehovet foreslås det at planlægge en nonstop kørende (førerløs) monorail fra banegården til FaC og Axeltorv – placeret i en grøn kile gående til kastellet. Måske stop ved større p-plads på nuv. baneterræn.

Kanaler:

• Har været et godt salgsargument for vinderforslaget og overfor borgerne.

Men en etablering af kanaler vil måske medføre uoverskuelige konsekvenser for hele projektet Fredericia C, både anlægsomkostninger og vedligehold samt Udnyttelsesgraden.  Det er hidtil blevet oplyst udnyttelsesgraden fastholdes

• Etableringen af kanaler medfører derfor større hushøjder – eller ?
• I forhold til kote 0,00 som vandet vil ligge i vil husene syne markant højere.

Separering af kørende og gående trafik vanskeliggøres. I alle tilfælde hvis det skal ske i adskilte planer.  Øst-vestgående kanal i konflikt med nord-syd ønskelige gadeforløb.

Fordampning fra kanalvandflader mellem bygningerne må antages at medføre højere luftfugtighed  – større risiko for kondensdannelser, en belastning for nærklimaet, bygningskonstruktioner og større risiko for skimmelsvampeangreb.

I Amsterdam har kanalerne en funktion som transportveje.  Hvis kanalerne anlægges i Fredericia må man gøre sig helt klart hvad de skal anvendes til – udover at være et romantisk skue.

Såfremt de skal anvendes til sejl- og motorbåde vil der blive krav om forsyning af vand, el og afløbsforhold – især hvis de skal anvendes til mere eller mindre fastliggende husbåde.   Hvad med afgifter, evnt. beskatning – skal det regnes som en fast bolig og er der lovhjemmel for beskatning ?

Der kan nemt opstå konflikter mellem de forskellige interessegrupper – fastboende ved kanalen  og de ”flydende”.

Med de ekstreme klimaforhold vi har og øget vandstand, vil kanalerne muligvis medføre, at der skal etableres bekostelige sluseanlæg. Kanalerne vil udgøre en personfare for drukneulykker.

Sluttelig bør nævnes, at området ikke er stort nok til at kunne rumme kanaler af  betydning, nævnte forhold taget i betragtning.

Med venlig hilsen Bent Hammeken

Vi har holdt 8 bestyrelsesmøder og drøftet bl. a. lokalplaner, bevaring af bygninger, optimering af voldanlæggets fremtræden og benyttelse. Synliggørelse af foreningen for at få flere og aktive medlemmer. Aktiviteter for medlemmerne.

Som borgernes talerør er det vigtigt at vi har en tæt dialog med byrådets medlemmer.

Byrådet har tilkendegivet at ville åbne op for større borgerinddragelse i planlægningen. Især i forbindelse med planlægning af nye områder som Fredericia C. Endvidere får vi nu lokalplaner til udtalelse. Disse planer har en blivende indflydelse på både gamle og nye byområders udseende.

I den forbindelse er det meget vigtigt vi har en forening med mange og aktive medlemmer så vi kan få alsidige meningstilkendegivelser. Ellers risikerer enkelte af os at blive udskældt som smagsdommere hvad et byrådsmedlem kaldte os ved et interview i Dagbladet.

Vi har været inddraget i planerne om nedrivning af Fælledvej 46 – en karakterististisk bindingsværksejendom fra områdets begyndelse som fritids-og sommerhusområde Endvidere Sandalhus.  Vi blev støttet af Uffe Steiner J. men i begge tilfælde trak vi det korte strå.

Da Retten flyttede til Kolding og forlod lokalerne i Øster Voldgade søgte vi at få bygningen bevaret så autentisk som muligt. Den blev af os foreslået brugt til Stadsarkiv, Lokalhistorisk arkiv, foredragssal og et besøgssted for fæstningshistorien.

Desværre blev vor protest ikke taget til følge og bygningen er nu radikalt ombygget til daginstitution for børn med en ucharmerende tilbygning der foruden af os også blev udskældt af pressen og naboerne. Tillige blev der anlagt en parkeringspladsplads på voldarealet lige op ad bastionen.

Af andre sager bør nævnes  porten i Prinsessegade med det store billedskærerarbejde i træ. På foranledning af vort aktive medlem Tyge Salvig er der nedsat en lille arbejdsgruppe for at få den bevaret.  Det er endnu ikke lykkedes at finde en løsning trods flere møder. Cohrs gl port der sad i Danmarksgade, sidder nu i bagsiden af den nedlagte sølvvarefabrik og er også i farezonen.

Lokalplan 311 vedrørende 5½ etages boligbyggeri og parkering tæt op ad Kastellet indklagede vi for Natur- og Miljøklagenævnet. Vor protest og klage medførte en reduktion af etagehøjden til 4½ etage og en ændring af tagene til normale sadeltage i stedet for savtakkede facadegavle. Vi havde gerne set et 3-etages byggeri på dette sted der højdemæssigt ligger 2 etager over byggegrunden for Fredericia C.

Vi har deltaget i flere høringsmøder vedrørende Fredericia C konkurrencen og føler også der er blevet lyttet til vore meninger og udsagn. Disse har blandt andet gået ud på at friholde arealet for biltrafik og parkering samt at holde bebyggelse i en menneskelig skala på 3 – 3½ etage. Dialogen med Fredericia C´s projektkontor og den nye leder Jens Christensen pågår.

Her den sidste måned har spørgsmålet været om det beskadigede hus i Norgesgade overfor Kirkegården skulle genopbygges.  Det er der heldigvis bred enighed om da det er af betydning at bevare harmonien i husrækken. Så sent som i dag har jeg fået en lokalplan vedrørende Lillebælts-Alle- kvarteret til foreningens udtalelse. Den er udarbejdet i forbindelse med diskussionen om tilladelse til nedrivning af Nørager,  Lillebælts Allé 18 til fordel for opførelse af et hus i en arkitektur der svarer til vor tid og funktionsønsker. Vi er da også blevet spurgt og inddraget mere, og med de tanker og ideer vi kan tilføre planlægningen håber vi at være med til at forbedre byens fremtidige udseende.

I det kommende foreningsår vil vi:

• Stadig arbejde på at kommunen får en arkitekturpolitik der kan bruges til et dagligt redskab for borgere og sagsbehandlere.
• Fastholde dialogen med Fredericia C´planlæggere. Vi har også en aftale med Planchefen Karin Niemann, jeg har været til flere møder med hende og vi er enige i  at holde en god samtale gående.
• For at få flere borgere på banen arbejder vi på en fotokonkurrence hvor man for eksempel fremviser fotos af 6 bygninger man synes er gode og 6 man mener er dårlige.  Det kan være med til at belyse overfor beslutningstagerne hvad det er den alm. borger/bruger af byen synes om.

Vi har som mål fremover at få flere medlemmer og i den forbindelse arbejder vi fortsat med at synliggøre foreningen og dens gode formål ved hjælp af en frugtbar dialog mellem borgerne, politikere og planlæggere.

Bent Hammeken

Program for aftenen

19:00        Velkomst ved Bent Hammeken

19:10          Lokalhistorikeren Leif Jacobsen vil ud fra sin bog ”Min ungdoms færden”, fortælle om forretningslivet i Gothersgade i 1960-erne. Leif vil medbringe sin nyudkomme bog herom – der vil blive mulighed for at købe den – eventuelt signeret.

ca. 19:55   Pause – Bygningskultur Fredericia byder på en forfriskning

ca. 20:30   Generalforsamlingen åbnes – Gæster er velkomne, men kun medlemmer har stemmeret.

1. Valg af dirigent

2. Aflæggelse af beretning og regnskab for forløbne år.

2.a             Formandsberetning

2.b            Regnskab

2.c             Revisorpåtegning

3. Forelæggelse af budget for kommende år samt fastsættelse af medlemskontingent.

3.a             Budgetbehandling

3.b            Fastsættelse af kontingent (Best. foreslår uændret)

4. Behandling af indkomne forslag. (sidste frist 1.10).

5. Valg af bestyrelsesmedlemmer og revisor jf.§5.

Af arbejdsmæssige grunde har Flemming Nissen og Henning Bøgh ønsket at udtræde af bestyrelsen.

5.a             På valg til bestyrelsen er Kirsten Gorell og Leif Carlsen samt John Harpøth – bestyrelsen foreslår genvalg.

Vi skal desuden have valgt 2 nye bestyrelsesmedlemmer i stedet for Flemming og Henning.

5.b            Revisor er Henning Møberg – ikke på valg.

6.              Eventuelt

ca. 21:30

7.  Generalforsamlingen sluttes – formanden har ordet.

Med venlig hilsen p.f.v.

Bent Hammeken

Fredericia blev i sin tid planlagt som landets hovedstad – Kongens by, og dermed en by med storhed og kvalitet. Senere gennem byens historie har der også været perioder med storhed – prøv bare, at gå en tur gennem byen og se på de forskellige tider afspejlet i bygningerne. Derfor var det også positivt, at Bygningskultur Fredericia i torsdags havde sat emnet – Arkitekturpolitik, på dagsordnen. Naturligvis bør Fredericia have en sådan politik – det skal ikke være noget med at nogen skal være ”smagsdommer”, eller at vi skal opføre en kulisse af en by, som var engang. Nej, en moderne arkitekturpolitik skal afspejle tidens arkitektur og byggestil. Arkitekturpolitikken skal ikke være en facitliste, som giver entydige svar på, hvad der er rigtigt og forkert i forhold til bygninger og arkitektur. Arkitekturpolitikken skal være et værktøj. God arkitektur er andet end smukt eller grimt. God arkitektur er når vi trives med vores fysiske omgivelser. Når rammerne for vores daglige gøremål er velfungerende. God arkitektur stimulerer os med smukke eller overraskende oplevelser. God arkitektur opstår, når helhed og detalje fremstår velovervejede, sammenhængende og gennemarbejdet. God arkitektur skal ikke være en bestemt stilretning. Men når der i planlægningen af en ejendom (nybygning eller renovering / ombygning) foreligger en samlet vurdering, som giver ejendommen dets struktur, form og rum, er det god arkitektur. Når der er taget stilling i projektet til lys og skyggeforhold, helheder og detaljer, variation og harmoni, proportioner og materialer og samspillet med omgivelserne. God arkitektur er med til at skabe merværdi for den enkelte borger, for de gæster der besøger byen og for erhvervslivet, fordi attraktive fysiske rammer giver mulighed for udvikling og vækst. Arkitektur spiller en væsentlig rolle for kvaliteten af de fysiske omgivelser, som vi færdes i til daglig i Fredericia, både i byen og i landområderne. Politikerne opfordres derfor til at arbejde videre med visionerne for en arkitekturpolitik for Fredericia – noget der vil kunne løfte byen. Husk, at vi har en flot by, med mange kvaliteter og muligheder – vi skal bare turde tro på dem.

1.          Hvilke aktiviteter skal byen rumme og byde på? 

2.          Hvordan ønsker du din bolig? Størrelse mv.

3.          Hvilke omgivelser skal den have?  Beliggenhed? Parcelhus-  etagehus-højhus. 

4.          Hvad forstår du ved god arkitektur?

5.          Foretrækker du cykel – off. transport eller bil på bekostning af natur-arealafgivelse – forurening mv.

6.          Hvilke forventninger har du til naturen og hvilken plads skal vi give den ved fremtidig planlægning?

7.          Andre parametre du vægter for god livskvalitet?

8.          Hvorfor skal Fredericia Kommune have en Arkitekturpolitik?

9.          Hvad er Fredericia særlige kendetegn? (kommunen, byen, landsbyerne og det åbne land)

10.        På hvilken måde skal borgerne inddrages i en proces, hvor der udarbejdes en Arkitekturpolitik?

11.        Kan en Arkitekturpolitik være med til at skabe liv, glæde og aktivitet i Fredericia? Hvis ja, hvordan?

12.        Hvordan skal der bygges inden for voldene i Fredericia?

13.        Er det i orden at stille særlige krav i forbindelse med at der bygges til eller om i bevaringsværdige bygninger? Hvis ja, hvorfor?

14.        Skal der sættes en maks. grænse for hvor højt og hvor tæt der må bygges inden for voldende? Beskriv hvorfor/hvorfor ikke?

15.        Hvordan skaber man en by for alle – altså en by med meget forskellige byrum, bygninger og oplevelser?

16.        Kan borgerne i Fredericia Kommune blive sundere fordi vi laver en Arkitekturpolitik? Hvis ja, giv eksempler.

17.        Hvordan kan bil- og parkeringsproblematikker tænkes ind i en Arkitekturpolitik?

18.        Hvordan får vi borgerne i Fredericia til at snakke om arkitektur.

TID: Torsdag d. 14. april kl. 19.00

STED: FredericiaC, Kastelsvej 5, 7000 Fredericia

PROGRAM:

Velkomst og baggrund – ved formand Bent Hammeken

Oplæg ved: – Planchef Karin Niemann Christensen, Fredericia Kommune

Gruppediskussion om bordet ved en kop kaffe

Spørgsmål til panelet, bestående af direktør for Teknik & Miljø Erik Jespersen, Planchef Karin Niemann Christensen, Uffe Steiner Jensen, Projektdirektør FredericiaC Jens Christensen og Bent Hammeken.

Arrangør: Bygningskultur Fredericia – bliv medlem

Kommunerne kan til enhver tid beslutte at tilvejebringe planforslag og ændringsforslag til eksisterende kommunale planer i overensstemmelse med de retningslinjer, som er fastsat i planlovens kapitel 6, når det findes planlægningsmæssigt relevant. Ønsket om, at der – i overensstemmelse med de mål, som fremgår af Boligplan Fredericia om at sikre fortsat vækst i byen og gøre byen mere attraktiv for borgerne – skabes mulighed for opførelse af etageboliger af høj kvalitet tæt på bymidte, voldanlæg og kyst, er et lovligt planlægningsmæssigt formål, til hvis virkeliggørelse kommunen har kunnet tilvejebringe det nødvendige plangrundlag. For at bringe overensstemmelse mellem lokalplanens mulighed for at opføre bebyggelse i op til 4½ etager og kommuneplanen har Fredericia Kommune udarbejdet Kommuneplantillæg nr. 11, der ændrer kommuneplanens rammeområde B.B.2, således at der inden for den del af rammeområdet, der omfatter Lokalplan nr. 311, må opføres bebyggelse i op til 4½ etager. Dette er en helt sædvanlig og lovlig fremgangsmåde.

Natur- og Miljøklagenævnet forstår Bygningskultur Fredericia’s anbringende om manglende offentlighedsfase som en klage over, at der ikke forud for udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillægget er indkaldt ideer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet, jf. planlovens § 23 c. Af denne bestemmelse fremgår det imidlertid, at kommunalbestyrelsen ved bl.a. mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan undlade at indkalde ideer og forslag m.v. Det fremgår af lovmotiverne, at der herved navnlig tænkes på ganske små rammeændringer foranlediget af et lokalplanforslag, som f.eks. justeringer af bestemmelser om maksimal højde, bebyggelsesprocent m.v.

Indkaldelse af ideer og forslag m.v. forud for tilvejebringelsen af forslaget til Kommuneplantillæg nr. 11 har således været ufornøden. Hvad angår henvisningen til, at voldanlægget afkaster beskyttelseslinje efter naturbeskyttelseslovens § 18, fremgår det af lokalplanens § 11, at der forud for meddelelse af byggetilladelse skal være meddelt dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Når og hvis en sådan dispensation meddeles, vil afgørelsen kunne indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet til efterprøvelse.

Der er ikke i øvrigt på baggrund af det, som klagerne har anført, grundlag for at antage, at Fredericia Kommunes Lokalplan nr. 311 og Kommuneplantillæg nr. 11 ikke er lovligt vedtaget.

Læs hele afgørelsen her Udsendt afgørelse [DOK933616]

Tryk på Afstemning og giv din stemme.

Nedenfor kan du også læse den klage, som Bygningskultur Fredericia har sendt til Naturklagenævnet.

Der fremsættes herved klage over nævnte lokalplan, der er vedtaget af Byrådet ved et ekstraordinært møde den 29, december 2010.

Lokalplanen drejer sig om byggeri der er underlagt Naturbeskyttelseslovens §18 idet det drejer sig om byggeri tæt mod Fredericia Vold, der er fredet fortidsminde.

Nærmeste punkt for den omhandlede boligblok på 4½ etager er kun 8 m. fra Kastelsgraven og parkeringspladsen anlægges foran bebyggelsen, umiddelbart mod Kastellet.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021 der har en max. bebyggelseshøjde på 4 etager på dette sted.  Derfor er der uden offentlighedsfase vedtaget et kommuneplantillæg II i forbindelse med fremlæggelse af lokalplanen. Denne giver mulighed for 5½ etager.  Fremgangsmåden kan ikke anses for normal.

Efter indsigelserne har Byrådet vedtaget at bebyggelsen skal være 4½ etager. Bebyggelsen er beliggende inden for den nye linjeføring for beskyttelse af Fredericia Vold, udarbejdet af Miljøcenter Odense og tilsendt kommunen ved brev af 18. dec. 2009.

Bygningskultur Fredericia er af den mening, at bygningsproportionerne er for store i forhold til Fredericia Vold og at parkeringspladsen tilslører Kastellets struktur.

Vi anmoder derfor om:      

• At der kun gives tilladelse til bebyggelse i 3 etager hvilket svarer til den eksisterende bebyggelse i karréen.
•  At motivet fra Kommunens side om at gennemføre byens karréstruktur gennemføres ikke alene ved at bygge en blok i gridnettet, men også gennemføre gadeforløbet der er forudsætningen for bystrukturen.  Bajonetten forlænges til Kongensgade hvor den ganske betegnende får et bajonetknæk idet den pt. skal forbi en ældre utidssvarende bygning.

Herved kan offentligheden få adgang fra Kongensgade til Kastelsindgangen.

Det vil skabe liv og færdsel i området.

Parkering kan eventuelt foretages vinkelret mod syd på denne ny gade, men bedst ville det være at henvise parkering til en kælderetage.  Massiv parkering foran Kastellet bør undgås. Efter det planlagte skal offentligheden have en usynlig, ikke servitutbelagt, adgang fra vest til Kastellet gennem en privat parkeringsplads, der uden tvivl får parkeringsrestriktioner.

Der bør forlanges et mindst 15 m bredt græsbeklædt friareal mod Kastelsgraven.

-         I lokalplanen og bemærkninger til indsigelserne er der fra Kommunens side lagt op til at den ny bebyggelse skal fremstå i nutidig arkitektur og materialer i kontrast til den eksisterende bebyggelse. I modsætning hertil mener Bygningskultur Fredericia at den ny bebyggelse naturligvis bør være nutidig arkitektur, men ser meget gerne muret byggeri og tegltage eller materialer, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse. Pladematerialer og reflekterende metalfacader bør undgås. Frem for alt bør facaderne udformes med respekt for den menneskelige skala hvilket vil være med til at fremhæve voldsystemets monumentalitet. Ovennævnte bør præciseres i den endelige lokalplan. Fredericia Kommune er tilsynsmyndighed for overholdelse af Fortidsmindebeskyttelseslinien. I denne sag har Fredericia Kommune særlige interesser der tilgodeses ved at overdimensionere byggeriet. Bygningskultur Fredericia føler ikke sagsbehandlingen er foretaget uvildigt, objektivt og med respekt for fortidsmindet, Fredericia Vold. Vi håber vor klage imødekommes og er gerne til tjeneste med uddybning af denne. I forbindelse med behandlingen vil en stedlig besigtigelse måske være nødvendig for at  forstå forholdene. Faktura for klagegebyr bedes stilet til Bygningskultur Fredericia og tilsendt mig.

Med venlig hilsen

Bent Hammeken arkitekt m.a.a.

Formand Bygningskultur Fredericia

(Lokalforening under Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur)

Tak for en fin gennemgang af de indsendte forslag.  På mødet gav jeg udtryk for en del holdninger, som der i det væsentlige er tilslutning til i vor forening. I foreningen har vi ved flere møder, også offentlige, beskæftiget os med Fredericia C og resultatet kan ses på vor hjemmeside www.bygningskulturfredericia.dk

Efterfølgende udtaler jeg mig som formand, det kan ikke undgås, at mine faglige holdninger som arkitekt og mangeårige arbejde med by- og landskabsplanlægning også kommer til udtryk. I flæng og uden prioritetsrækkefølge kan nævnes følgende vigtige forhold:

Biltrafik og parkering:  Der bør på et tidligt tidspunkt fastlægges en strategi således at hverken trafikken eller parkerede biler ødelægger planmulighederne. Vi har I vores oplæg peget på, at byggegrunden er kostbar, for kostbar til at optages af parkerede biler. Derfor foreslået at al primær biltrafik og parkering sker i et åbent underplan.  Alle bygninger skal piloteres –antageligt 12-15 m ned.  Der skal ske en fjernelse af forurenet jord så denne etage er konstruktivt og volumenmæssigt til rådighed. Udfordringen er, at sikre planet mod oversvømmelse og gøre planet åbent, attraktivt for færdsel.  Med hensyn til oversvømmelsesfaren, der alligevel eksisterer i området, henvises til Hollandske og især Japanske løsninger på dette problem.

Linieføringer for gader: Det er med stor tilfredshed vi ser, at forslagene prioriterer fortsættelsen af de nord-sydgående gader. At Oldenborggade som indfaldsgade skal have gode passagemuligheder på tværs af trafikken. Vi har også peget på at nogle ns-gader bør gøres bredere for en bedre forbindelse til midtbyen og udnyttelse til gadeliv med boder osv.- som Ramblaen i Barcelona.

Om den grønne ring voldanlæg og kanaler: Flere forslagsstillere foreslår den forurenede jord anvendt til skærmvold mod Shell. Volden skal ikke alene skærme for Shell’s tankanlæg, men også for tankskibe ved kajen udfor Fredericia C.  Det synes at være glemt i høringen til revision af miljøgodkendelsen, som er under behandling denne måned. Det er en god ide at anlægge en vold. Volden bør udformes som Prinsessens bastion. Der har i øvrigt aldrig været – eller planlagt voldanlæg langs vandet! Vi foreslår den grønne ring placeres mod vandet og ikke diagonalt gennem området.  Det vil være bedst at prioritere arealet mod vandet så rummeligt som muligt for ophold og klimaafskærmende. Ikke dele grønne områder i to – det skønnes der ikke at være areal til. Der bør heller ikke bygges for tæt mod vandet således at ophold i og ved boligerne og bygninger medfører gensidige gener ved aktiviteter i det offentlige rum. Området skønnes ikke stort nok til at udføre et kanalsystem – det er en romantisk tanke som vil forhindre gode planløsninger. Kanalsystemet ville også kræve gennemstrømmende vand hvis det ikke skal fremstå som ildelugtende snavset brakvand. At omdanne den sidste flydedok til lystbådehavn i forlængelse af gl. havn ville være en overkommelig og brugbar midlertidig løsning.

Nærklimaløsning: Alle Fredericianere ved, at klimaet mod bæltet kan være hårdt og vindomsust.  Derfor bør opholdszonen langs kajen udformes med største opmærksomhed og af en bredde på ikke under 30 m så der er mulighed – måske efter vindtunnelforsøg – at udforme et rart opholdssted og bufferzone for bebyggelsen og baglandet.  Jeg har ikke fundet et forslag der belyser dette problem nærmere.

Bebyggelsens skala:  Er et meget vigtigt punkt! 

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den nuværende by med overvejende huse på 2- 3½ etager.  Denne højde passer med hensyn til gadebredder og lysforhold bedst.  Så hellere tæt og lavt end højhusblokke som Hafencity Hamburg. Samtidig giver huse af denne størrelse bedst mulighed for kontakt med omgivelserne.  Der bør være variation. Så som i den eksisterende by bør gadefacaden for de enkelte huse ikke være for stor max. 15-25 m. Gadeplanet forbeholdt specialbutikker og serviceerhverv, klinikker mv. samt spisesteder – specielt ved Gl. Havn. Enkelte bygninger for kulturhus og lignende kan rejse sig som Landmarks. Der giver nem orientering.

Mangfoldighed og liv:  Der bør være plads til mange aktiviteter, men jeg mener man bør undgå kontorhusbyggeri. Kontorer vil 16 timer i døgnet henligge som ”sorte pletter” og give en stor trafik i dagtimerne til skade for miljøet.

Dybvandskajen:  Kræver stor vedligeholdelse. Den kan ikke omdannes til ”strandbred”.  I skrivende stund ligger der to tankskibe – afstandskrav fra tankskibe til nærmeste bebyggelse bør afklares af hensyn til planlægningen.

Bent Hammeken arkitekt m.a.a.

Formand Bygningskultur Fredericia

Det er med stor bekymring vi i foreningen ser en lokalplan fremlagt som er uden respekt for de kulturværdier vi skal værne om. Kastellet er et fredet fortidsminde. 

Det er planlagt at bygge etageboliger i op til 5½ etager mod Kastellet og 4½ etager mod Kongensgade. I indledningen til forslaget fastslås det at planen er i overensstemmelse med Boligplan Fredericia. Dette er en tilsnigelse idet Kommuneplanen 2009-21 forudsætter en etagehøjde på max. 4 etager netop på dette sted. Falstersgades bygninger der dominerer karréen er på kun 2½ etage. Nabobebyggelser i Kongensgade er 3 etager og i Dronningensgade 3½ etager. I henhold til planloven skal der gives særlig begrundelse når en ny bebyggelse i kystnær zone afviger fra den eksisterende bebyggelse. En forøgelse af bygningshøjden til 5½ etager vurderes ifølge lokalplanen, ikke væsentlig!

Som begrundelse anføres urigtigt på side 16, at det eksisterende byområde er bebygget med 3½ og 4½ etager! Tillige påstås det, at den nye bebyggelse vil passe naturligt ind i den eksisterende! Man skal vist have specielle briller på for at opfatte ”tilpasningen” af de savtakkede forskudte gavle med sorte tage og hvide facader til de eksisterende meget lavere ejendomme med rødt murværk og tegltage. Hertil kommer, en citatforvanskning idet terminologien for en etagehøjde på 5½ etage normalt forudsætter, at tagetagen gående fra gavl udnyttes i et 5 etages hus. Planlæggerne har i dette tilfælde været så smarte at udforme facaden som en række gavle så der i virkeligheden er tale om 6 etager. Billedlig talt fremstår den således foreslåede 6-etages facade med en savtakket skyline der skærer i vort fredede Kastel.

På lokalplanens forside er kastellets område markeret med grøn signatur. Denne illustration passer ikke med virkeligheden.  Tillige angives det i anbefalingen af planen på side 29, at bebyggelsen har en afstand mod syd til kastellet på 18 m. Dette er en vildledning af læseren idet afstanden mod sydøst kun er ca 8 m.! til Kastellet. Den i planen viste højdekurveplan og snit burde vise, at genboen i Kongensgade, Fredericia C ligger i et niveau 6 m. = 2 etager lavere! Dette problem belyses slet ikke! I den forbindelse undrer det at byrådet over hals og hoved vedtager en lokalplan, som slet ikke tager hensyn til en tilpasning til det nye store byområde. Som bekendt løftes sløret i denne måned for de muligheder der er.  Som nabo til det planlagte Fredericia C kan den planlagte bebyggelse forudses at fremstå uharmonisk.

Ved fremlæggelse af planen trues der med et ”0- alternativ”  med en forladt byggegrund såfremt lokalplanen ikke godkendes. Bygningskultur Fredericia kan anvise mange andre gode muligheder for at bebygge denne grund. Muligheder der respekterer den eksisterende bebyggelse og især Kastellet. Det er yderst betænkeligt, at en lokalplan, der skal vurderes af byrådet og borgerne er fyldt med misinformation og ikke giver mulighed for en objektiv vurdering.

I 2007 bestilte Byrådet Gehl Architects til at fremlægge en strategi- og byrumsplan. Denne er udarbejdet med mange gode visioner, men åbenbart allerede nu arkiveret. Helt afgørende er det, at udsigten fra voldens stier til bæltet kun undtagelsesvis spærres af bygninger.  I den foreliggende plan lader man hånt om dette krav. Det er således igen ved nærværende lokalplan dokumenteret, at Fredericia i høj grad har brug for en arkitekturpolitik. Der kan henvises til, at Vejle har en og mange byer er på vej. Igen kunne man ønske, at vi havde en Stadsarkitekt til at styre en sådan politik og vejlede politikerne, der som lægfolk ikke umiddelbart kan forventes at være i stand til at bedømme byplaner og byggeprojekter. Bygningskultur Fredericia har mange gode medlemmer, men vi efterlyser borgere der interesserer sig for at vi får en bedre by.

Bent Hammeken

Lokalplan 311 kan ses på www.fredericiakommune.dk

Læs pressemeddelelsen vedrørende Bygningskultur Fredericias holdning til besparelserne i den historiske Minibyen i Madsbyparken, samt om tildelingen af årets plakette til Minibyen, samt udnævnelsen af Ulla Linnea Qvortrup til æresmedlem af foreningen.

Kontrast mellem by og land, så vore landskabskvaliteter bevares. Disse strøg kan samtidig være trafikveje for blød trafik. Ved planlægning af nye bebyggelser mener vi derfor princippet tæt/lav i høj arkitektonisk kvalitet afgrænset mod landskabet er bedre end parcelhuskvarterer. 

På side 5 i Bymidteplanen fremhæver man Fredericias store kvalitet som byen der er omkranset af voldene. Men på de næste linjer er dette glemt og ved illustrationer og ord går forfatteren ind for at Fredericia skal have en ”Skyline”!  med en ”Byprofil”! set fra Lillebæltsbroen.!

Vi går stærkt mod denne plan – Fredericia fornemste skyline burde være volden der omkranser og beskytter en lavere liggende by karakteriseret ved røde tage som kontrast til den grønne vold.  Det er det der er vor historiske by! Kvaliteten ligger netop i at terrænet falder fra voldfoden og mod syd, mod vandet. Det er helt uforståeligt, at man ikke overholder de rammeplaner der blev lagt for byen i 1980-erne hvorefter husene i byen skulle være 2½ – 3 etager og med røde tegl.Denne højde er i menneskelig målestok og svarer til gadebredderne. Der er desværre flere eksempler i byen på de uheldige forhold overskridelser giver. Vi er derfor stærkt imod, at der tillades bebyggelse over 2½ – 3 etager. Det gælder ikke alene Fredericia C – plan B.C.2, men også B.BE.1 og B.B.2

Læs hele høringssvaret i vedlagte link Høringssvar juli 09

Læs deres kommentarer på http://www.dn.dk/Default.aspx?ID=661

sanse hus/rum … et sted hvor vi kan få lov til at bruge vores sanser eks.. en park med blomster / træer hvor der er forskellige lys kejler med bevægelse der belyser rummet så disse træer og blomster får forskelligt lys på sig .. Væggene omkring kan være fyldt med kunst fra forskellige kunstnere i byen og der kan laves skulptur udstilling i den ene ende ( et form for kreativ tankegangs hus) både for børn og voksene…(man kan hver anden dag have tændt for lystsejlerne så man på 2 dage får to forskellige indtryk af det kunst der er udstillet. en med alm lys og en med kunstigt lys i forskellige farver der rotere i rummet … samtidig skal der være højtalere med stille og roligt musik..

Glas væg ud mod vandet , da udsigten skal bevares… mellem træerne skal der være plads til at spise madpakker (borde og stole) evigt tæpper.

På vores hjemmeside kan du deltage i debatten om, hvordan Kemira-grunden bør udnyttes – på langt sigt – og indtil området for alvor begynder at blive bebygget.

Du kan komme med dit eget forslag ved at sende en mail til Flemming@Nissen.mail.dk, eller du kan kommentere eller skrive videre på andres forslag, ved at hente forslaget under “kategorier” hvorefter du skal “klikke” på den sætning, hvor der står kommentarer eller Comments, skrive din email.adresse, skrive dine kommentarer, og så sende meddelelsen.

Tak til borgerne, byen og bladet

- om møderækken Mellem afvikling og udvikling.

Sådan forløb møderne

Bygningskultur Fredericia (BF) afholdt i samarbejde med Fredericia Dagblad (FD) en møderække om Kemiragrunden i Kongensgade 111. Formålet med disse møder var at skabe nogle realistiske rammer for den kommende udvikling omkring Gammel Havn, heraf titlen: Mellem afvikling (- af den belastende industri) og Udvikling (- udviklingen af et nyt byområde)

Første møde blev indledt af Henning Bøgh på vegne af BF, og blev en dialog mellem fortidens Fredericia og nutidens borgere. Her fortalte museumschef Bodil Schelde historien om en volddækket Sønderstrand, en idyllisk Havnemølle og en fredfuld lysthave – den gamle Karoline Lund – der blev forvandlet til et område med kulgårde, salt- og sæbesyderier og kemisk industri. Den kemiske industri spredte sig under forskellige navne, om end fredericianerne blev ved med at kalde den “Syren”. Med “Syren” som udgangspunkt kunne tekniks direktør Erik Jespersen komme ind på de miljømæssige aspekter. Den efterfølgende debat, med redaktør Marianne Husted FD, som ordstyrer viste med at tydelighed, at fredericianerne interesserer sig for deres by.

Andet møde blev politikernes aften. Det var de tunge drenge der var kørt i stilling borgmester Uffe Stener (S), viceborgmester, formand for teknisk udvalg Peder Hvejsel (V) og byrådsmedlem Mads Lund (I). Jacob R. Jacobsen fra BF bød velkommen til mødet. Politikerne fortalte om deres visioner, og dermed blev aftenen en dialog mellem nutidens borgere og fremtidens Fredericia. Som man kunne forvente, fik Marianne Husted FD en hård opgave som ordstyrer, da debatten ind imellem også blev både hård og partipolitisk, men at borgerne engagerer sig i udviklingen, kan der ikke være tvivl om.

Tredje og sidste møde indledtes med en kop kaffe i Kemiras gamle kantine. Her bød BFs formand Bent Hammeken velkommen. Aftenens indleder projektchef Jesper Kjærgaard fra Fredericia C, viste først Fredericia C-filmen, og tog derefter deltagerne med rundt om Kemiragrunden tilbage til mødelokalet i Kongensgade. Trådene fra de tidligere møder blev taget op ynder kyndigt ordførerskal af erhvervsredaktør Christian Ingemann FD.

Hvad kom der ud af møderne

Allerede fra første møde stod det klart at borgerne ville noget med Kemiragrunden. Godt nok tager det mange år før området er fuldt udbygget, men fredericianerne vil have adgang til havnen og grunden allerede i år.

Man ønskede området beplantet, gerne med brede stier der markerer det gamle vejnet. Hvor der skal bygges kan der være plæner, eller plantes pil og poppel. Netop pil og poppel vokser hurtigt så der skabes læ, men de har også evnen til at suge forurening op af undergrunden. Nogle foreslog plakatstandere eller planceudstilling, hvor borgerne kan følge planerne – og herfra til vægavis er der ikke langt. Et kæmpe Sankt Hansbål allerede i år, for at fejre at borgerne har fået grunden tilbage, blev der også foreslået.

Mange have gode bud på hvad der skal ske “i mellemtiden”: Bycamping for autocampere, byggelegeplads, anlæggelse af grill-område og afholdelse af loppemarked for private. Eller hvad med lystfiskerpavillon, energilegeplads i samarbejde med DONG, gratis togforbindelse mellem Madsbyparken (Banegården) og Fredericia C.

Hvorfor ikke udnytte Svovlsyrekaj til krydstogtsskibe blev der spurgt. Det giver penge til havnen, og omsætning til byens forretninger. Fredericia kunne godt klare 4 anløb om ugen – og der sejles faktisk fra marts til og med oktober. Sig ikke at fredericianerne mangler ideer.

Også fremtiden kom med

Mange borgere ønskede at fremtidens byggeri på havnen bliver grønt. Ikke blot i form af energirigtigt byggeri, men at der kommer mange grønne områder. Alle ønskede et relativt lavt byggeri – Fredericia er ikke til højhuse på havnen. Borgerne ønskede også et blandet byggeri, hvor “almindelige mennesker” får råd til at bo.

Et gennemgående ønske var kanaler. Alt lige fra en enkelt kanal op langs Oldenborggade til gennemførelse af Frederik d. III.s kanaler blev foreslået. Kanaler både til sejlerfolket og til almindelig glæde for byens indbyggere. Godt nok er kanaler dyre at grave og vedligeholde, men de kunne give den nye bydel karakter.

Tak til borgerne, byen og bladet

Tilbage til overskriften. BF skylder borgerne en stor tak for den opbakning vi fik. Der kom i gennemsnit 75 deltagere til hvert møde, og spørgelysten fejlede ikke noget. Tak til byen, hvor det er muligt for ganske få kroner at få stillet mødelokaler til rådighed, og hvor politikerne beredvilligt stiller op, hvor en museumsinspektør, en teknikdirektør og en projektleder kommer når man kalder. Tak til bladet – Det er Fredericia Dagblad, der uden tøven sagde ja til samarbejdet. De stillede med professionelle ordstyrere, og bragte referater fra møderne.

De som ikke tog ordet i møderne kan stadig være med. Skriv et indlæg her på vores hjemmeside, her kommer alle til orde.

Et forsøg på en konklusion

Hvis der kan drages én konklusion ud af denne møderække så må det være; at fredericianerne ønsker liv på havnen. Uanset hvilken retning drøftelserne tog, så var kravet om liv det tilbagevendende tema. Det gik igen i ideerne om de grønne områder, det var drivkraften i ønskerne om blandet byggeri, om kollegier, om plejehjem om luksusboliger og om alment byggeri. Det var også derfor ønsket om bopælspligt gik igen. I al planlægning de senere år har kodeordene været café og kultur. Smarte arkitektord når “varen skal sælges”. Fredericia har fået et nyt begreb som politikere og planlæggere skal leve op til: Vi vil have liv på havnen.
]]> http://bygningskulturfredericia.wordpress.com/2009/04/11/konklusion-pa-bygningskultur-fredericias-m%c3%b8der%c3%a6kken/feed/ 0 bygningskulturfredericia http://bygningskulturfredericia.wordpress.com/2009/04/10/hent-inspiration-ude-i-verden/ http://bygningskulturfredericia.wordpress.com/2009/04/10/hent-inspiration-ude-i-verden/#comments Fri, 10 Apr 2009 05:34:33 +0000 bygningskulturfredericia http://bygningskulturfredericia.wordpress.com/?p=200 Læs resten →]]> Følgende hjemmesider kunne være gode til at søge yderligere inspiration:  

Ny skole på området til erstatning for Købmagergade Skole

Energilegeplads – etableres i samarbejde mellem Fredericia Kommune og DONG ENERGY

Friluftscenter 

Børnehaver og skoler som i overgangsperioden får ansvaret for nogle ”haver og lignende” i området.

Byggelegeplads

Koncertarrangementer på området

Område med udendørs musikinstrumenter som børn og voksne kan muntre sig med.

Friluftsscene

Skiftende udstillinger i skurvogn

Robert Jacobsens skulptur “Store Robert” som Københavns bystyre har sagt nej  tak til. En 72 m høj jernskulptur. Gruppen bag har sat sig for at rejse kapital. Den kan opstilles i tilknytning til det nye by-område

Pølsevogn / Sommerrestaurant ud i området, hvor der kan købes et let måltid og en is.

Speakers Corner

Anlæggelse af et grønt anlæg med ishus, på pynten ved Svovlsyrekajs vestlige ende.

Der skal skabes nogle områder, hvor der snarest opstilles nogle bænke så folk kan opholde sig i området. Og i tilknytning til disse områder også nogle ”scener”, hvor der kan være optræden med musik eller tilsvarende.

Byens væg (et plankeværk hvor alle kan sætte budskaber op)

Grill område med ret til at indtage alkohol (solopgang til solnedgang)

Sankt Hans bål – Brændbart affald samles til “byens bål”. Brandvæsnet står for afbrændingen, hjemmeværnet regulerer trafikken, Jernbaneorkestret spiller, sportsforeninger sælger øl og vand – og Fredericia C betaler oprydningen.

3 dages holdeplads for autocampere. Vandhaner, affaldscontainere markant i området – opsyn med området (P-selskab)

Loppemarked – hvor private kan sælge ud af eget nips og bohave.

Tivoli- og cirkusplads

Meditationscafé i en del af området, så man der kan sidde og se på byggeriet og udviklingen i området (et sted hvor der kan tænkes nye og store tanker).

Folkeliv ind i området og gæstesejler ind i gl. havn (fuld knald på gl. havn!). (Der indrettes ca. 15 – 20 gæstepladser for lystbåde i gl. havn til den kommende sæson – 2009).

Gratis kajplads for større (historiske) træskibe langs Svovlsyrekaj i Sommerhalvåret

Historiecenter Fredericias historie er så spændende, at den må kunne bruges som baggrund for at lave en ny “Matador” til TV. Historien handler både om krige, integration, iværksættere – så den har det hele.
Kemira-grunden skal så stilles til rådighed for filmselskabet til kulisser, rekvisitter mv. medens optagelserne står på (2 – 3 år)

Der må gerne tænkes i retning af Frederik d. IV’s byplan med kanaler ind i området. I kanalerne skal der være mulighed for at lystsejlere skal kunne lægge til. Herved skabes der også liv i området.

Forlængelse af voldene ned forbi Shell-terminalen, og anlæggelse af P-hus i den forlængede del af volden

Gratis transport i tog/skinnebus mellem Madsby (Banegåden) og Havnen (færre biler)

Området beplantes i overensstemmelse med det historiske gadenet. Kantbeplantning af pil, poppel og buske, græsplæner hvor der skal bygges og grus på “gaderne”

At der skabes et rum i området, hvor folk kan være med til at skabe den fremtidige bydel. Der skal være materialer, så folk kan være med i processen og prøve, at opbygge den ”Fiktive – bydel” på Kemira-grunden

Anlæggelse af “officiel P-plads.” Opstilling af lygtepæle

Det er meget vigtigt, at griddet fra byens struktur videreføres helt eller delvist ned i området.

I det nye område må der gerne være plads til ”skæve” hjørner.

Der skal skabes nogle muligheder og aktiviteter der gør, at folk vil trække ned til vandet – men man kan også godt forestille sig nogle områder, hvor vandet føres op i byen (så det er vandet der kommer op til folk).

Vi skal i Fredericia turde tænke de store tanker. Vi skal sætte gang i udviklingen – og turde tage chancerDet er vigtigt, at den udsigt, der nu er blevet (genskabt) fra Prinsessegade / Gothersgade ud over bæltet og over mod Fyn, bevares.

Det niveauspring, der er fra Kongensgade mod Oldenborggade og grunden, kan udnyttes til etablering af nogle repos /afsatser (den ”spanske” trappe).

Det er vigtigt, at der bliver mulighed for at gå rundt om området for fremtiden – også langs vandet.

Åbne op fra havnen og ind i Fæstningsområdet ved Kastellet.

Vigtigt, at der kommer liv i området.

Den kørende trafik skal væk fra området – gerne ”gemmes” væk under jorden.

Husk også den gamle by (bestående bydele i området) disse skal inddrages og også have et løft.

Politikerne skal sørge for, at der kommer flere uddannelsesinstitutioner til området. Disse kan passende placeres i området.

Der må ikke kun etableres mondæne boliger i området – der skal også etableres boliger for alle.

Fredericia Kommune skal være en ”Grøn Kommune” – og skal sælge sig på naturen.

Masser af affaldsspande