Formandens beretning den 26. oktober 2011

Efter den sidste generalforsamling konstituerede bestyrelsen sig med mig Bent Hammeken som formand, Leif Carlsen sekretær og Henning Bøgh kasserer. Desuden består bestyrelsen af Kirsten Gorell, Jacob Jacobsen og Flemming Nissen samt John Harpøth endvidere Uffe Steiner Jensen der er kommunens repræsentant.

Vi har holdt 8 bestyrelsesmøder og drøftet bl. a. lokalplaner, bevaring af bygninger, optimering af voldanlæggets fremtræden og benyttelse. Synliggørelse af foreningen for at få flere og aktive medlemmer. Aktiviteter for medlemmerne.

Som borgernes talerør er det vigtigt at vi har en tæt dialog med byrådets medlemmer.

Byrådet har tilkendegivet at ville åbne op for større borgerinddragelse i planlægningen. Især i forbindelse med planlægning af nye områder som Fredericia C. Endvidere får vi nu lokalplaner til udtalelse. Disse planer har en blivende indflydelse på både gamle og nye byområders udseende.

I den forbindelse er det meget vigtigt vi har en forening med mange og aktive medlemmer så vi kan få alsidige meningstilkendegivelser. Ellers risikerer enkelte af os at blive udskældt som smagsdommere hvad et byrådsmedlem kaldte os ved et interview i Dagbladet.

Vi har været inddraget i planerne om nedrivning af Fælledvej 46 – en karakterististisk bindingsværksejendom fra områdets begyndelse som fritids-og sommerhusområde Endvidere Sandalhus.  Vi blev støttet af Uffe Steiner J. men i begge tilfælde trak vi det korte strå.

Da Retten flyttede til Kolding og forlod lokalerne i Øster Voldgade søgte vi at få bygningen bevaret så autentisk som muligt. Den blev af os foreslået brugt til Stadsarkiv, Lokalhistorisk arkiv, foredragssal og et besøgssted for fæstningshistorien.

Desværre blev vor protest ikke taget til følge og bygningen er nu radikalt ombygget til daginstitution for børn med en ucharmerende tilbygning der foruden af os også blev udskældt af pressen og naboerne. Tillige blev der anlagt en parkeringspladsplads på voldarealet lige op ad bastionen.

Af andre sager bør nævnes  porten i Prinsessegade med det store billedskærerarbejde i træ. På foranledning af vort aktive medlem Tyge Salvig er der nedsat en lille arbejdsgruppe for at få den bevaret.  Det er endnu ikke lykkedes at finde en løsning trods flere møder. Cohrs gl port der sad i Danmarksgade, sidder nu i bagsiden af den nedlagte sølvvarefabrik og er også i farezonen.

Lokalplan 311 vedrørende 5½ etages boligbyggeri og parkering tæt op ad Kastellet indklagede vi for Natur- og Miljøklagenævnet. Vor protest og klage medførte en reduktion af etagehøjden til 4½ etage og en ændring af tagene til normale sadeltage i stedet for savtakkede facadegavle. Vi havde gerne set et 3-etages byggeri på dette sted der højdemæssigt ligger 2 etager over byggegrunden for Fredericia C.

Vi har deltaget i flere høringsmøder vedrørende Fredericia C konkurrencen og føler også der er blevet lyttet til vore meninger og udsagn. Disse har blandt andet gået ud på at friholde arealet for biltrafik og parkering samt at holde bebyggelse i en menneskelig skala på 3 – 3½ etage. Dialogen med Fredericia C´s projektkontor og den nye leder Jens Christensen pågår.

Her den sidste måned har spørgsmålet været om det beskadigede hus i Norgesgade overfor Kirkegården skulle genopbygges.  Det er der heldigvis bred enighed om da det er af betydning at bevare harmonien i husrækken. Så sent som i dag har jeg fået en lokalplan vedrørende Lillebælts-Alle- kvarteret til foreningens udtalelse. Den er udarbejdet i forbindelse med diskussionen om tilladelse til nedrivning af Nørager,  Lillebælts Allé 18 til fordel for opførelse af et hus i en arkitektur der svarer til vor tid og funktionsønsker. Vi er da også blevet spurgt og inddraget mere, og med de tanker og ideer vi kan tilføre planlægningen håber vi at være med til at forbedre byens fremtidige udseende.

I det kommende foreningsår vil vi:

  • Stadig arbejde på at kommunen får en arkitekturpolitik der kan bruges til et dagligt redskab for borgere og sagsbehandlere.
  • Fastholde dialogen med Fredericia C´planlæggere. Vi har også en aftale med Planchefen Karin Niemann, jeg har været til flere møder med hende og vi er enige i  at holde en god samtale gående.
  • For at få flere borgere på banen arbejder vi på en fotokonkurrence hvor man for eksempel fremviser fotos af 6 bygninger man synes er gode og 6 man mener er dårlige.  Det kan være med til at belyse overfor beslutningstagerne hvad det er den alm. borger/bruger af byen synes om.

Vi har som mål fremover at få flere medlemmer og i den forbindelse arbejder vi fortsat med at synliggøre foreningen og dens gode formål ved hjælp af en frugtbar dialog mellem borgerne, politikere og planlæggere.

Bent Hammeken

Reklamer

Spørgsmål for en bedre by med arkitekturpolitik

Nedenfor er der 18 spørgsmål, vi gerne vil have dig til at svare på. Det gør du ved at klikke ind på “skriv en kommentar” ovenfor, skrive nummeret på det spørgsmål, du vil besvare, og derefter skrive svaret.

1.          Hvilke aktiviteter skal byen rumme og byde på? 

2.          Hvordan ønsker du din bolig? Størrelse mv.

3.          Hvilke omgivelser skal den have?  Beliggenhed? Parcelhus-  etagehus-højhus. 

4.          Hvad forstår du ved god arkitektur?

5.          Foretrækker du cykel – off. transport eller bil på bekostning af natur-arealafgivelse – forurening mv.

6.          Hvilke forventninger har du til naturen og hvilken plads skal vi give den ved fremtidig planlægning?

7.          Andre parametre du vægter for god livskvalitet?

8.          Hvorfor skal Fredericia Kommune have en Arkitekturpolitik?

9.          Hvad er Fredericia særlige kendetegn? (kommunen, byen, landsbyerne og det åbne land)

10.        På hvilken måde skal borgerne inddrages i en proces, hvor der udarbejdes en Arkitekturpolitik?

11.        Kan en Arkitekturpolitik være med til at skabe liv, glæde og aktivitet i Fredericia? Hvis ja, hvordan?

12.        Hvordan skal der bygges inden for voldene i Fredericia?

13.        Er det i orden at stille særlige krav i forbindelse med at der bygges til eller om i bevaringsværdige bygninger? Hvis ja, hvorfor?

14.        Skal der sættes en maks. grænse for hvor højt og hvor tæt der må bygges inden for voldende? Beskriv hvorfor/hvorfor ikke?

15.        Hvordan skaber man en by for alle – altså en by med meget forskellige byrum, bygninger og oplevelser?

16.        Kan borgerne i Fredericia Kommune blive sundere fordi vi laver en Arkitekturpolitik? Hvis ja, giv eksempler.

17.        Hvordan kan bil- og parkeringsproblematikker tænkes ind i en Arkitekturpolitik?

18.        Hvordan får vi borgerne i Fredericia til at snakke om arkitektur.

AFGØRELSE i sagen om Fredericia Kommunes Lokalplan nr. 311

Klageadgangen til Natur- og Miljøklagenævnet i forbindelse med en kommunes planvedtagelse omfatter alene retlige spørgsmål, jf. planlovens § 58, stk. 1, nr. 4. Det vil sige, at nævnet kan behandle klager over, at vedtagelsen ikke er sket i overensstemmelse med de retningslinjer, som er fastsat i planlovens kapitel 6 om planers tilvejebringelse. Uenighed i planens indhold eller hensigtsmæssighed er derimod ikke et retligt spørgsmål, som kan behandles af nævnet.

Kommunerne kan til enhver tid beslutte at tilvejebringe planforslag og ændringsforslag til eksisterende kommunale planer i overensstemmelse med de retningslinjer, som er fastsat i planlovens kapitel 6, når det findes planlægningsmæssigt relevant. Ønsket om, at der – i overensstemmelse med de mål, som fremgår af Boligplan Fredericia om at sikre fortsat vækst i byen og gøre byen mere attraktiv for borgerne – skabes mulighed for opførelse af etageboliger af høj kvalitet tæt på bymidte, voldanlæg og kyst, er et lovligt planlægningsmæssigt formål, til hvis virkeliggørelse kommunen har kunnet tilvejebringe det nødvendige plangrundlag. For at bringe overensstemmelse mellem lokalplanens mulighed for at opføre bebyggelse i op til 4½ etager og kommuneplanen har Fredericia Kommune udarbejdet Kommuneplantillæg nr. 11, der ændrer kommuneplanens rammeområde B.B.2, således at der inden for den del af rammeområdet, der omfatter Lokalplan nr. 311, må opføres bebyggelse i op til 4½ etager. Dette er en helt sædvanlig og lovlig fremgangsmåde.

Natur- og Miljøklagenævnet forstår Bygningskultur Fredericia’s anbringende om manglende offentlighedsfase som en klage over, at der ikke forud for udarbejdelsen af forslaget til kommuneplantillægget er indkaldt ideer og forslag med henblik på planlægningsarbejdet, jf. planlovens § 23 c. Af denne bestemmelse fremgår det imidlertid, at kommunalbestyrelsen ved bl.a. mindre ændringer i en kommuneplans rammedel, der ikke strider mod planens hovedprincipper, kan undlade at indkalde ideer og forslag m.v. Det fremgår af lovmotiverne, at der herved navnlig tænkes på ganske små rammeændringer foranlediget af et lokalplanforslag, som f.eks. justeringer af bestemmelser om maksimal højde, bebyggelsesprocent m.v.

Indkaldelse af ideer og forslag m.v. forud for tilvejebringelsen af forslaget til Kommuneplantillæg nr. 11 har således været ufornøden. Hvad angår henvisningen til, at voldanlægget afkaster beskyttelseslinje efter naturbeskyttelseslovens § 18, fremgår det af lokalplanens § 11, at der forud for meddelelse af byggetilladelse skal være meddelt dispensation fra fortidsmindebeskyttelseslinjen. Når og hvis en sådan dispensation meddeles, vil afgørelsen kunne indbringes for Natur- og Miljøklagenævnet til efterprøvelse.

Der er ikke i øvrigt på baggrund af det, som klagerne har anført, grundlag for at antage, at Fredericia Kommunes Lokalplan nr. 311 og Kommuneplantillæg nr. 11 ikke er lovligt vedtaget.

Læs hele afgørelsen her Udsendt afgørelse [DOK933616]

Er du enig i Bygningskulturens klage til Naturklagenævnet?

Her kan du vise, hvad du mener om det planlagte byggeri som er vist nedenfor.

Tryk på Afstemning og giv din stemme.

Nedenfor kan du også læse den klage, som Bygningskultur Fredericia har sendt til Naturklagenævnet.

Planlagt byggeri Kongensgade

Klage til naturfredningsnævnet

Vedrørende Lokalplan 311, Fredericia Kommune.

Der fremsættes herved klage over nævnte lokalplan, der er vedtaget af Byrådet ved et ekstraordinært møde den 29, december 2010.

Lokalplanen drejer sig om byggeri der er underlagt Naturbeskyttelseslovens §18 idet det drejer sig om byggeri tæt mod Fredericia Vold, der er fredet fortidsminde.

Nærmeste punkt for den omhandlede boligblok på 4½ etager er kun 8 m. fra Kastelsgraven og parkeringspladsen anlægges foran bebyggelsen, umiddelbart mod Kastellet.

Lokalplanen er ikke i overensstemmelse med Kommuneplan 2009-2021 der har en max. bebyggelseshøjde på 4 etager på dette sted.  Derfor er der uden offentlighedsfase vedtaget et kommuneplantillæg II i forbindelse med fremlæggelse af lokalplanen. Denne giver mulighed for 5½ etager.  Fremgangsmåden kan ikke anses for normal.

Efter indsigelserne har Byrådet vedtaget at bebyggelsen skal være 4½ etager. Bebyggelsen er beliggende inden for den nye linjeføring for beskyttelse af Fredericia Vold, udarbejdet af Miljøcenter Odense og tilsendt kommunen ved brev af 18. dec. 2009.

Bygningskultur Fredericia er af den mening, at bygningsproportionerne er for store i forhold til Fredericia Vold og at parkeringspladsen tilslører Kastellets struktur.

Vi anmoder derfor om:      

  • At der kun gives tilladelse til bebyggelse i 3 etager hvilket svarer til den eksisterende bebyggelse i karréen.
  •  At motivet fra Kommunens side om at gennemføre byens karréstruktur gennemføres ikke alene ved at bygge en blok i gridnettet, men også gennemføre gadeforløbet der er forudsætningen for bystrukturen.  Bajonetten forlænges til Kongensgade hvor den ganske betegnende får et bajonetknæk idet den pt. skal forbi en ældre utidssvarende bygning.

Herved kan offentligheden få adgang fra Kongensgade til Kastelsindgangen.

Det vil skabe liv og færdsel i området.

Parkering kan eventuelt foretages vinkelret mod syd på denne ny gade, men bedst ville det være at henvise parkering til en kælderetage.  Massiv parkering foran Kastellet bør undgås. Efter det planlagte skal offentligheden have en usynlig, ikke servitutbelagt, adgang fra vest til Kastellet gennem en privat parkeringsplads, der uden tvivl får parkeringsrestriktioner.

Der bør forlanges et mindst 15 m bredt græsbeklædt friareal mod Kastelsgraven.

–         I lokalplanen og bemærkninger til indsigelserne er der fra Kommunens side lagt op til at den ny bebyggelse skal fremstå i nutidig arkitektur og materialer i kontrast til den eksisterende bebyggelse. I modsætning hertil mener Bygningskultur Fredericia at den ny bebyggelse naturligvis bør være nutidig arkitektur, men ser meget gerne muret byggeri og tegltage eller materialer, der harmonerer med den eksisterende bebyggelse. Pladematerialer og reflekterende metalfacader bør undgås. Frem for alt bør facaderne udformes med respekt for den menneskelige skala hvilket vil være med til at fremhæve voldsystemets monumentalitet. Ovennævnte bør præciseres i den endelige lokalplan. Fredericia Kommune er tilsynsmyndighed for overholdelse af Fortidsmindebeskyttelseslinien. I denne sag har Fredericia Kommune særlige interesser der tilgodeses ved at overdimensionere byggeriet. Bygningskultur Fredericia føler ikke sagsbehandlingen er foretaget uvildigt, objektivt og med respekt for fortidsmindet, Fredericia Vold. Vi håber vor klage imødekommes og er gerne til tjeneste med uddybning af denne. I forbindelse med behandlingen vil en stedlig besigtigelse måske være nødvendig for at  forstå forholdene. Faktura for klagegebyr bedes stilet til Bygningskultur Fredericia og tilsendt mig.

Med venlig hilsen

Bent Hammeken arkitekt m.a.a.

Formand Bygningskultur Fredericia

(Lokalforening under Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur)

 

Kommentarer til Fredericia C

Kommentarer – tilbagemelding efter gennemgangen af projekt- og procesbeskrivelser den 23. november.

Tak for en fin gennemgang af de indsendte forslag.  På mødet gav jeg udtryk for en del holdninger, som der i det væsentlige er tilslutning til i vor forening. I foreningen har vi ved flere møder, også offentlige, beskæftiget os med Fredericia C og resultatet kan ses på vor hjemmeside www.bygningskulturfredericia.dk

Efterfølgende udtaler jeg mig som formand, det kan ikke undgås, at mine faglige holdninger som arkitekt og mangeårige arbejde med by- og landskabsplanlægning også kommer til udtryk. I flæng og uden prioritetsrækkefølge kan nævnes følgende vigtige forhold:

Biltrafik og parkering:  Der bør på et tidligt tidspunkt fastlægges en strategi således at hverken trafikken eller parkerede biler ødelægger planmulighederne. Vi har I vores oplæg peget på, at byggegrunden er kostbar, for kostbar til at optages af parkerede biler. Derfor foreslået at al primær biltrafik og parkering sker i et åbent underplan.  Alle bygninger skal piloteres –antageligt 12-15 m ned.  Der skal ske en fjernelse af forurenet jord så denne etage er konstruktivt og volumenmæssigt til rådighed. Udfordringen er, at sikre planet mod oversvømmelse og gøre planet åbent, attraktivt for færdsel.  Med hensyn til oversvømmelsesfaren, der alligevel eksisterer i området, henvises til Hollandske og især Japanske løsninger på dette problem.

Linieføringer for gader: Det er med stor tilfredshed vi ser, at forslagene prioriterer fortsættelsen af de nord-sydgående gader. At Oldenborggade som indfaldsgade skal have gode passagemuligheder på tværs af trafikken. Vi har også peget på at nogle ns-gader bør gøres bredere for en bedre forbindelse til midtbyen og udnyttelse til gadeliv med boder osv.- som Ramblaen i Barcelona.

Om den grønne ring voldanlæg og kanaler: Flere forslagsstillere foreslår den forurenede jord anvendt til skærmvold mod Shell. Volden skal ikke alene skærme for Shell’s tankanlæg, men også for tankskibe ved kajen udfor Fredericia C.  Det synes at være glemt i høringen til revision af miljøgodkendelsen, som er under behandling denne måned. Det er en god ide at anlægge en vold. Volden bør udformes som Prinsessens bastion. Der har i øvrigt aldrig været – eller planlagt voldanlæg langs vandet! Vi foreslår den grønne ring placeres mod vandet og ikke diagonalt gennem området.  Det vil være bedst at prioritere arealet mod vandet så rummeligt som muligt for ophold og klimaafskærmende. Ikke dele grønne områder i to – det skønnes der ikke at være areal til. Der bør heller ikke bygges for tæt mod vandet således at ophold i og ved boligerne og bygninger medfører gensidige gener ved aktiviteter i det offentlige rum. Området skønnes ikke stort nok til at udføre et kanalsystem – det er en romantisk tanke som vil forhindre gode planløsninger. Kanalsystemet ville også kræve gennemstrømmende vand hvis det ikke skal fremstå som ildelugtende snavset brakvand. At omdanne den sidste flydedok til lystbådehavn i forlængelse af gl. havn ville være en overkommelig og brugbar midlertidig løsning.

Nærklimaløsning: Alle Fredericianere ved, at klimaet mod bæltet kan være hårdt og vindomsust.  Derfor bør opholdszonen langs kajen udformes med største opmærksomhed og af en bredde på ikke under 30 m så der er mulighed – måske efter vindtunnelforsøg – at udforme et rart opholdssted og bufferzone for bebyggelsen og baglandet.  Jeg har ikke fundet et forslag der belyser dette problem nærmere.

Bebyggelsens skala:  Er et meget vigtigt punkt! 

Det er vigtigt at tage udgangspunkt i den nuværende by med overvejende huse på 2- 3½ etager.  Denne højde passer med hensyn til gadebredder og lysforhold bedst.  Så hellere tæt og lavt end højhusblokke som Hafencity Hamburg. Samtidig giver huse af denne størrelse bedst mulighed for kontakt med omgivelserne.  Der bør være variation. Så som i den eksisterende by bør gadefacaden for de enkelte huse ikke være for stor max. 15-25 m. Gadeplanet forbeholdt specialbutikker og serviceerhverv, klinikker mv. samt spisesteder – specielt ved Gl. Havn. Enkelte bygninger for kulturhus og lignende kan rejse sig som Landmarks. Der giver nem orientering.

Mangfoldighed og liv:  Der bør være plads til mange aktiviteter, men jeg mener man bør undgå kontorhusbyggeri. Kontorer vil 16 timer i døgnet henligge som ”sorte pletter” og give en stor trafik i dagtimerne til skade for miljøet.

Dybvandskajen:  Kræver stor vedligeholdelse. Den kan ikke omdannes til ”strandbred”.  I skrivende stund ligger der to tankskibe – afstandskrav fra tankskibe til nærmeste bebyggelse bør afklares af hensyn til planlægningen.

Bent Hammeken arkitekt m.a.a.

Formand Bygningskultur Fredericia